Officielle Kanban-kurser

Kanban University-kurser

Kanban University (KU) er det globale hjemsted for Kanban-metoden, og det er her, at metoden og den Kanban-uddannelse, som vi tilbyder, bliver skabt, holdt ved lige og opdateret efterhånden som ny viden tilflyder organisationen.

KU udarbejder løbende nye kurser med tilhørende tools, checklister, case studies og forklarende materiale, der er relevant for enhver Kanban-praktiker med ambitioner. Alt findes på Kanban+, som er en guldgrube af informationer. Lige til at tage fat i.

Kanban University-curriculum

Her ses  det klassiske Kanban-curriculum og de certificeringer, du kan opnå, når du kommer på kursus hos Agil Agenda. Du kan læse mere om de enkelte kurser nedenfor, ligesom du kan se, hvad forkortelserne i curriculum-tegningen betyder. Som akkrediteret underviser kan Annette Vendelbo undervise i dem alle.

Kender du Kanban Maturity Model (KMM)? Den indpasser alle virksomheder i 7 modenhedsniveauer (maturity levels = ML). På tegningen kan du se, hvordan Kanban Universitys curriculum og disse modenhedsniveauer passer sammen. Hvis det er vigtigt for jer at være en agil organisation, så skal i stræbe efter minimum ML 2.

Læs mere om KMM >

Læs mere om certificeringerne og involverede kurser >

Nyt rollebaseret curriculum vil blive tilføjet medio 2026

Flow, leverancekraft og forudsigelighed er meget højt på agendaen. For at styrke denne agenda yderligere har Kanban University valgt at supplere det klassiske curriculum ovenfor med en række rollebaserede kurser. 

Du vil kunne vælge, om dit fokus skal være primært på Upstream Kanban, hvor kvalificering, prioritering og sekvensering af nye opgaver og interessentstyring er i fokus. Eller om det er Downstream Kanban, et effektivt leverancesystem og godt, styret flow med fokus på håndtering af afhængigheder, der har din primære interesse. Vi glæder os til at præsentere de nye kurser, som bliver et stærkt supplement til de klassiske kurser.

Både åbne kurser og firmakurser

Alle vores kurser udbydes både som åbne kurser og firmakurser og fysiske såvel som online. Er I 4, der gerne vil på kursus, så arrangerer vi også meget gerne et ekstra kursus på de datoer, der passer jer. Vi glæder os til at dele vores Kanban-viden med jer på den måde, I foretrækker.

Har I spørgsmål, så glæder vi os til at svare på dem. Send os endelig en besked, og så sørger vi for at vende tilbage lynhurtigt.

Kanban University-kurser og -certificeringer hos os

Herunder finder du en oversigt over de Kanban-certificeringer, du kan opnå, når du kommer på kursus hos Agil Agenda. Hver certificering opnås typisk efter to kurser på hvert sit niveau med stigende kompleksitet. Jo mere avanceret certificeringen er, des højere vil niveauet også være på de enkelte kurser.

Det er muligt at tage kurserne enkeltvis, hvis man ønsker at fokusere på særlige områder af Kanban-metoden. Det kan kun anbefales at melde sig til et avanceret kursus, hvis man på forhånd har godt kendskab til Kanban-metoden og de principper, praksisser og væsentlige elementer, som metoden er opbygget af.

Certificering  opnås kun, hvis det angivne curriculum følges.  Kanban Coaching Professional certificeringen, som er på højt niveau, opnås efter en egentlig eksamen.

Kanban Management Professional (KMP)

KMP-certificeringsforløbet består af tre kurser. Et grundkursus fulgt af et af to avancerede kurser, hvor service delivery på tværs af teams og siloer er i fokus:

  • Kanban System Design (KSD): Et grundkursus på to dage. Fokus er på grundelementerne i Kanban-metoden, og hvordan man ved hjælp af STATIK-processen (Systems Approach to Introducing Kanban) får designet et robust Kanban-system på team-niveau.

    Mere om KSD-kurset >

  • Kanban Systems Improvement (KSI): Det ene af to mere avancerede kurser, hvor fokus er på at skabe effektive systemer til sine service leverancer, som typisk går på tværs af teams og afdelinger. Det kræver ingen omorganisering, blot et stærkt samarbejde på tværs med fokus på afhængigheder og flaskehalse.

    Mere om KSI-kurset >

  • Kanban for Design and Innovation (KDI): Er det andet af de to mere avancerede kurser. Her er fokus primært på upstream Kanban, og hvordan man får orkestreret en stærk sorteringsmekanisme til håndtering af de nye opgaver (optioner), der lander hos et service team. Stakeholder management og triage er højt på agendaen.

    Mere om KDI-kurset >

KSD-kurset er obligatorisk, men du vælger selv, om din KMP-certificering primært skal have fokus på downstream-Kanban (KSI) eller upstream-Kanban (KDI).

Enterprise Kanban Management Professional (EKMP)

EKPM er en overbygning på Kanban Management Professional-forløbet (KMP). Certificeringen opnås, når man både har gennemført KMP-forløbet samt kurset Enterprise Scale Kanban (ESK), hvor fokus er på Kanban-systemer i skalerede sammenhænge.

Moden ledelse og systemtænkning et ”must”, når man ønsker at skalere sin agilitet ud over en enkelt afdeling til  f.eks. en hel forretningsenhed – eller hele virksomheden. Ledelsens aktive medvirkning, når de negative konsekvenser af afhængigheder og flaskehalse skal afhjælpes, er i stærk fokus, for det er altid ledelsen, der står med nøglen til skalering af det agile.

Når vi snakker agilitet på enterprise-niveau er visualisering af arbejdsgangen for som minimum de vigtigste services, I leverer, en klar forudsætning for at lykkes. Services leveres praktisk talt altid på tværs af teams og afdelinger. Dette betyder ikke, at I skal ændre jeres organisation, det betyder kun, at I skal designe et sammenhængende Kanban-system, der involverer de relevante leverance-teams.

Effektiv styring af afhængigheder, er ligeledes en forudsætning for enterprise agilitet. Det gælder om at skabe flow ved at nedbringe ventetider. En anden vigtig faktor, når man stræber efter enterprise agilitet, er at lave sine ting rigtigt i første ombæring, så I undgår tilbageløb. Alt det og meget mere lærer du at orkestrere på ESK-kurset.

Det positive er, at som med alt andet i Kanban, så er det faktisk relativt simpelt at skabe agilitet – også skaleret, og det sker med et minimum af overhead.

Mere om ESK-Kurset >

Kanban Coaching Professional (KCP)

KCP-certificeringen er en overbygning på KMP- og EKMP-certificeringerne, og kræver, at man har gennemført hhv. Kanban Maturity Model og Kanban Coaching-kurserne.

  • Kanban Maturity Model (KMM) er selve grundpillen i Kanban-metoden. Modellen giver modenhedsniveau for modenhedsniveau konkrete, praktiske anvisninger på, hvilke praksisser man med fordel kan sætte i spil for at opnå yderligere optimeringer og øge effektiviteten. At forstå, hvordan indholdet i KMM er opbygget og anvendes, er en afgørende forudsætning for at kunne blive en god Kanban-coach. Den giver dig en forståelsesramme for den situation, som du, dit/dine team(s) og din organisation står i og anviser, hvordan du på pragmatisk vis kan facilitere løbende forbedringer.

    Mere om KMM-kurset >

  • Kanban Coaching (KC) er et avanceret kursus, der tager udgangspunkt i en konkret forandrings-case fra din egen organisation. Vi bruger denne virkelighedsnære tilgang for at give dig indsigt i, hvad du skal være på udkig efter, når du vurderer folks reaktioner på denne forandring. Du får redskaber til at analysere disse reaktioner og skabe nogle afbalancerede modsvar, der imødegår den modstand, som man typisk møder, når man skal være med til at drive en forandring. Vi ser også på, hvordan du skaber en konstruktiv dialog med din ledelse og dine interessenter.

    Mere om KC-kurset >

Du kan godt deltage i KMM og KC uden på forhånd at have en KMP-certificering, men det anbefales, at du kun deltager i disse 2 avancerede kurser, hvis du har et grundigt kendskab til og erfaring med Kanban.

Agil Agenda ApS

Vasevej 3C
DK-2840 Holte

CVR-nr. 3188 2281

Kontakt

Kontakt os

info@agilagenda.com
+45 5151 9297

Dankort, Mastercard, MobilePay, Vipps, Visa


© 2008-2026 Agil Agenda.
Alle rettigheder forbeholdes.